<- GO BACK

[ sorry - this info is only available in Danish ]

MASA

- En film af Apperaat


Tidligere visninger

25/5 2017 kl.20.00: Kringvarp Føroya (TV)
20/5 2017: Premiere, Marstal Navigationsskole, Ærø, DK


[ Artikel om filmen i Aarhus Stiftstidende ]
[ Artikel om den færøske interesse for filmen, Fyens Amts Avis ]
[ Artikel om filmen i Fyens Amts Avis ]


Se TV2Fyn-indslag om filmen:



Om filmen
Masa Pedersen er 96 år og næsten blind. Masa er ingen kendis. Kun lidt på Ærø, hvor hun har været bosiddende det meste af sit liv, siden hun som ung kom til Danmark fra Suðuroy, Færøerne.

Masas liv går på hæld, og filmen er et anekdotisk og poetisk tilbageblik. Gennem 13 korte kapitler fører Masa os gennem sin fascinerende livsfortælling, der rummer både det sjove, det søde og det barske.

Hun kommer blandt andet omkring ungdommen på Færøerne under krigen, ankomsten til Danmark, og om bare at være "et tyende" på Ærø. Hun beretter om livet som landmandskone med mange folk omkring sig, og senere livet som ældre, når der ikke er mange jævnaldrende tilbage og synet og krafterne svækkes.

Filmen handler om livsindsigt og livsindstilling, og den berører også spørgsmål om tilhørsforhold og alderdommens vilkår.

Det filmiske udtryk låner fra dokumentar- og interviewgenren, og udtrykket bærer desuden præg af kunstnerisk bearbejdning i form af et fortolkningslag på såvel lyd- som billedsiden. Filmens tempo er dvælende og kan sammenlignes med et portrætmaleri. Et portræt, som delvist er blevet til ved kunstnernes hånd og ved interviewet, men portrættet er i særdeleshed også malet af Masa selv.


"Filmen er støttet af Fonden Ensomme Gamles Værn, fordi vi har fokus på at synliggøre ældres sociale liv, og hvad der kan gøre alderdommen meningsfuld. Store forandringer og tab skaber ensomhed hos nogle, mens andre formår at opretholde et liv, der rækker fremad."
- Direktør Christine E. Swane, Ensomme Gamles Værn.





Se trailer:








Fotos: