<- GO BACK

[ sorry - this info is only available in Danish ]


Portrætfilm om Jørgen Carlsen


Læs artikel i Aarhus Stiftstidende
Link til facebook-event



Premiere: 21. oktober 2017

I sommeren 2017 stopper Jørgen Carlsen som forstander ved Testrup højskole efter et langt virke, der har sat umådelig mange aftryk.

Jørgen Carlsen er et nuanceret menneske. Han er mag.art. i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat ved Institut for Idéhistorie (AU) og Danmarks Lærerhøjskole. Siden 1986 har han været forstander på Testrup Højskole, som han har formået at udvikle til en af landets mest populære og respekterede højskoler med stor elevfremgang i en ellers svær tid for højskolerne.

Jørgen Carlsen har siden 2011 været medlem af Etisk Råd, og er også kendt som en af "smagsdommerne" på DR K og som klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Filmen bliver en fortsættelse af serien om Aarhus-personligheder, der indtil nu omhandler tidligere lærer, skuespiller og filosof Jens Bech, Biskop emeritus Kjeld Holm, samt tidligere bibliotekar og forfatter Adda Lykkeboe.

I en tid med massiv medieeksponering, tolkninger og kritiske anmeldelser, giver vi udvalgte personligheder mulighed for at fortælle deres egen historie. Hvad der indgår, hvad der medtages og hvad der udelades, er op til ham. Filmens præmis er bl.a. at overgive kontrollen et øjeblik og se, hvad man får, hvis man beder en person fortælle uforstyrret til kameraet.

Alle vore portrætfilm kan anskues som selvportrætter, i dette tilfælde Jørgen Carlsens selvportræt. Vi stiller en platform til rådighed for den portrætteredes livsfortælling.
Vi indgår desuden er ”pagt” med den portrætterede, som først ser filmen til premieren.

Filmen er blevet til med støtte fra Vilhelm Kiers Fond.